![]() |
|
|
18-04-2011
|
God tilslutning til Crosskartsamling på Nysumbanen
Lørdag d. 16 april afholdte MNJ Crosskart samling på Nysumbanen, med samlet interval starttræning og afsluttede eftermiddagen med et træningsløb med 3 indledende runder samt finale. Der var god tilslutning fra de danske crosskart kørere, og mange af de nye unge kørere var mødt op. I Mini
var 4 tilmeldte. Den erfarne Magnus Jensen og Morten Bertelsen havde
fået selskab af Lasse Storgaard og Lucas Bjerg. Feltets yngste Kevin
Nielsen var ligeledes med, men var desværre ikke med til start i selve
løbet. Der var godt race hos de yngste, og der er ingen tvivl om det
bliver spændende at følge dem i sæsonen.
Vinderen i Mini blev Lucas Bjerg foran Magnus Jensen, Lasse Storgaard og Morten Bertelsen, som desværre måtte udgå med defekt. I 85 ccm var Tobias Daarbak og Louise Nielsen tilmeldt. Tobias var hurtig allerede fra start, og udvikler sig med hastige skridt. Louise Nielsen havde hendes første tur tilgode, men klarede opgaven ganske godt. Louises mekaniker mener dog karten skal have et par finjusteringer inden første løb på Nysumbanen d. 7 og 8 maj. Tobias vandt løbet foran Louise i 85 ccm. I 125 ccm var 4 kørere tilmeldt. Erfarne kørere med nyt grej, samt debutanter. Emil Kristensen kom i sin nye ICR3 med TM motor og Casper B. Larsen i sin nye Norcart med Suzuki. Thomas Bødtcher , som havde debut i 2010 havde taget turen helt fra Sjælland for at være med. Thomas fik utroligt meget ud af træningssamlingen og blev hurtig på slutningen af dagen. En anden bemærkekelsesværdig kører i 125 ccm var debutanten Søren Jelsbak. Søren har en fortid i motocross, så motorsport er ikke nyt for Søren.
125 ccm løbet blev vundet af Emil Kristensen foran Thomas Bødtcher, Søren Jelsbak og Casper B. Larsen. 250 ccm klassen var dagens største felt. 8 deltagere med blanding af de garvede og debutanter. De ”gamle” Michael Sylvestersen, Claus Brogaard, Anders R. Sørensen, Dennis Munch, mens Lars P Nielsen og Leon Sørensen der havde debut i 2010 var på listen. Af debutanter var Kenneth Sørensen fra Hjørring, der havde overtaget sin faders kart og Flemming Bødtcher, der tidligere har kørt Rallycross er skiftet over til Crosskart.
Løbet i 250 ccm blev vundet af Dennis Munch foran Anders Sørensen, mens Kenneth Sørensen kom ind på en flot 3 plads som debutant.
I 500/650 ccm klassen var 4 kørere tilmeldt. Niels Zinck, Kim Klitlund, Preben Sørensen og Chris Kristensen. Niels og Kim fortsatte i samme karter som i 2010, hvor Chris havde overtaget sin fars Erland kart. Preben Sørensen havde fået godt gang i sin nye ICR4 kart med 650 ccm KTM motor. Løbet i denne klasse blev vundet af Preben Sørensen foran Kim Klitlund, Niels Zinck og Chris Kristensen. Et godt arrangement fra MNJ´s side, Lidt trængt mellem heatrunderne, hvis der skulle skrues, men alligevel et godt arrangement. Mon ikke dette arrangement kunne vende tilbage igen i 2012.
Crosskart klub Danmark. Dennis Munch
|
Dette Websted blev sidst opdateret 18. april 2011