Crosskartklasser i Danmark
Fælles for alle klasse er at valg af dæk er fastsat i reglementet i forhold til den aktuelle klasse.
Der krav om bl.a. 6 punkts sikkerhedssele. Alle kørere skal være iført godkendt køre og sikkerhedsudstyr, bl.a. hjelm, undertøj, køredragt, køresko og handsker.
Aldersgrænse 6 – 9 år
Mini
Begynderklassen for de helt små, karten er som en rigtig crosskart, dog med lidt kortere akselafstand.
Der køres med standard motor, som er begrænset så topfarten er max. 60 km/t.
Aldersgrænse 9 – 13 år
Klasse 1
Begynderklassen når man er for gammel til at starte i Mini klassen.
Her er karten som de større crosskarter med motorer fra motocross cykler, der benyttes enten totakts motorer på 85 ccm eller firtakst motorer på 150 ccm, de kan have op til 6 gear. Motorerne er begrænset til en hastighed på 80 km/t
Aldersgrænse 12 – 16 år
Klasse 2
Den ”sidste” begynder klasse, her er der dog ingen begrænsninger på motorer og affjedring.
Der benyttes med motorer fra motocross cykler, de er enten totakts motorer på 125 ccm eller firtakst motorer på 250 ccm, de har ca. 35 hk og en topfart på omkring 100 km/t.
Aldersgrænse fra 15 år
Crosskart 450 (DK)
Motorer er fra 450 ccm motorcross cykler og de skal være helt standard, de har 4 eller 5 gear og en ydelse på ca. 55 hk, dette giver en topfart på ca. 130 km/t
Affjedring er fastsat i reglementet for at holde prisen på et rimeligt niveau.
Aldersgrænse fra 15 år
Klasse 3
Denne klasse køres primært i Norge, Sverige og Finland, klassen minder meget om 450 klassen i Danmark, Der må også benyttet 250 ccm totakts motorer.
Affjedring er fri og vægt grænse er lidt lavere end 450 klassen.
Aldersgrænse fra 16 år
Klasse 4
Dette er den hurtigste klasse i den ”oprindelige” crosskart.
Der benyttes en cylindret firtakst motorer på op til 690 ccm og da dere fri tuning kan de have op til 100 hk, dette giver karten en topfart på 140 km/t
Aldergrænse 12 – 16 år
Crosscar Junior
Crosscar er en moderne udgave af den oprindelige crosskart, her er motoren placeret bag ved fører og der er uafhængig affjedring på alle hjul, den minder derved lidt mere on en rallycross bil i kørestilen.
Motoren er fra en gade motorcykel og er på 600ccm og yder ca. 100 hk da den er begrænset til 9000 rpm.
I denne klasse er det muligt at deltage i bl.a. Rally X og de europæiske Crosscar serie
Aldergrænse fra 16 år
Crosscar
Dette er den største og hurtigste klasse, her benyttes motorcykel motorer på enten 750 ccm (4 cyl) eller 900 ccm (3 cyl), ydelsen er omkring 150 hk og topfarten over 150 km/t.
I denne klasse er det muligt at deltage i bl.a. Rally X og de europæiske Crosscar serie
KLASSER & ALDER
Crosskart klasser i Danmark
Fra man fylder 6 år kan man deltage i MINI klassen
Fra man fylder 9 år kan man deltage i 85ccm klassen
Fra man fylder 12 år kan man deltage i klassen med motor indtil 125ccm.
Fra man fylder 15 kan man deltage i 250ccm + 450ccm
Fra man fylder 16 kan man deltage i 650 ccm 4takt klasserne
Fra man fylder 16 kan man deltage i Xtreme klassen